Om projektet:
I dette projekt undersøger vi den kommende valgkamp som den ser ud fra vælgernes perspektiv.
Der findes mange valgkampsundersøgelser som handler om hvordan valgkampen foregår, men der er få der lader vælgerne selv komme til orde. I Min Valgdagbog-projektet vil vi gerne have vælgernes egne oplevelser frem.
I Min Valgdagbog kan vælgere frem mod folketingsvalget skrive om, hvad de tænker om valgkampen, dens begivenheder og aktører: Hvilke overvejelser gør de sig, hvilke nyheder følger de med i, og hvilke politikere synes de klarer sig godt eller dårligt? Vælgerne bestemmer selv hvad de vil skrive om.
Vælgerne vil også blive bedt om at besvare nogle spørgsmål om politik, valgkampen og medier.
Persondatasikkerhed og samtykke:
Projektet gennemføres af forskere ved Aalborg Universitet (AAU) i Danmark og Institutt for samfundsforskning (ISF) i Norge.
Indsamlet data gemmes i Tjenester for Sensitive Data (TSD) ved Universitetet i Oslo. For at skrive i Min Valgdagbog, skal deltagerne først give sit samtykke til at indgå i forskningsprojektet, og at projektet må behandle deres oplysninger.
Norsk senter for forskningsdata (NSD) har vurderet, at behandlingen af personoplysninger i dette projekt er i overensstemmelse med gældende dansk og norsk persondatalovgivning (GDPR).
Alle som arbejder med undersøgelsen har tavshedspligt og alle oplysninger vil blive behandlet med fortrolighed. Undersøgelsens resultater vil blive formidlet på en sådan måde, at din anonymitet bevares. Personoplysninger, der enten direkte eller indirekte er identificerende, vil blive slettet eller omskrevet ved projektets afslutning, senest ved udgangen af 2024.
https://samfunnsforskning.no/prosjekter/valgdagbokprosjektet